Handelsbetingelser ved bestilling af mad fra Apetit ApS
BESTILLING
Ved bestilling bedes fulde navn, telefonnummer, dato, adresse samt tidspunkt for levering og et forventet antal gæster oplyst. Vi anbefaler levering ca. 30 min før man forventer at gå til bords.
Ønsker du selv at afhente, bedes du oplyse afhentningstidspunkt. Vi anbefaler du afhenter maden, så du er hjemme igen ca. 30 min før I går til bords.
HVAD MODTAGER DU?
Medmindre andet er udtrykkeligt beskrevet eller aftalt, så leverer vi vores mad færdiganrettet og færdigtilberedt. De varme retter leveres i ildfaste fade i varmekasse, klar til servering. Brød leveres friskbagt og skal skæres inden servering. Hele stege skal skæres før servering. Saucer varmes umiddelbart inden servering. Is til dessert skal opbevares i fryser indtil servering og tempereres ved stuetemperatur 15-20 minutter inden servering.
HVAD MODTAGER DU IKKE?
Brødkurv til brødet, fade til hele stege, gryde til opvarmning af sauce og sauceskåle til servering
LEVERING AF MAD
Du er meget velkommen til at afhente din bestilling i vores køkken på Vestergade 45A i Auning.
Vi tilbyder også at levere din menu mod et mindre gebyr.
0-10 km koster 150,-
10-20 km koster 200,-
20-30 km koster 300,-
30+ km efter aftale
RETURNERING AF SERVICE
Vi modtager service tirsdag – lørdag mellem kl. 08:00-17:00. Al service bedes venligst returneres til vores køkken 1-2 dage efter arrangementet, medmindre andet er aftalt.
Porcelæn service vaskes med sæbevand, tørres med tørt viskestykke og stilles i plastkasserne.
Stålfade vaskes med sæbevand, tørres med tørt viskestykke og stilles i plastkasserne.
Termokasser vaskes med sæbevand, tørres med rent viskestykke – Vigtigt: undgå venligst at sætte låget på kassen. Vores grønne plastkasser er foldekasser – løft i det grå håndtag og fold de overskydende kasser sammen.
Skulle du komme til en låst dør, så er der mulighed for at sætte service i vores lille sorte skur ved gavlen der vender øst/Grenå
BETALING
Vi modtager følgende betalingskort og MobilePay: Visa, Mastercard, og MobilePay. Betalingstransaktionen forestås af en godkendt betalingsformidlingsleverandør. Der opkræves et gebyr ved betaling med visse kreditkort svarende til det gebyr, der opkræves af betalingskortudstederen, hvis Apetit ApS i henhold til gældende lovgivning er berettiget hertil. Gebyret vil da blive oplyst i forbindelse med valg af betalingsmiddel.
Ved modtagelsen af din bestilling hæves købesummen for din bestilling, når produktionen begynder at blive forberedt senest 4 dage før udleveringsdatoen - altså hæves pengene for din bestilling senest 4 dage før du modtager din bestilling. Bemærk, der skal forudbetales, da der er tale om madvarer, som vi indkøber og producerer specielt til dig. Der afregnes i danske kroner, DKK.
VEGETAR OG VEGANER
Vi erstatter gerne et stykke kød på en buffet med en lun grønsagstærte, en ekstra salat eller et stykke frisk fisk, hvis du har en vegetar / veganer blandt dine gæster. Mod forudgående aftale tilpasser vi i fællesskab din menu eller buffet.
ALLERGENER
Kontakt os venligst for information om allergener i forbindelse med bestilling af din menu eller buffet.
Inden for hvad vi føler rimeligt, så tilpasser vi gerne en menu eller buffet for at undgå en specifik allergene.
Eksempelvis bager vi ikke glutenfri brød til én glutenallergiker i et selskab. I stedet anbefaler vi, at allergikeren blot undgår det glutenholdige brød eller medbringer sit eget brød.
Men vi anvender i dette tilfælde gerne en almindelig fløde til saucen i stedet for en glutenholdig madfløde.
Så i fællesskab får vi tilpasset netop din menu eller buffet.
ALKOHOL
Du skal være fyldt 18 år for at kunne foretage køb af drikkevarer, der indeholder alkohol. Hvis du ikke er fyldt 18 år, må du kun købe drikkevarer, der ikke indeholder alkohol.
FORTRYDELSESRET
Efter Forbrugeraftaleloven har forbrugere som hovedregel ret til at fortryde deres køb på nettet uden begrundelse inden for en frist på 14 dage. Fortrydelsesfristen på 14 dage regnes almindeligvis fra den dag, hvor forbrugeren får varen i fysisk besiddelse. Mange af de varer og ydelser, som vi sælger, er dog undtaget fra fortrydelsesretten. Generelt drejer det drejer sig om:
Fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk til dit hjem, bopæl eller arbejdsplads,
Ferske fødevarer, herunder kølevarer samt andre varer som må antages at blive forringet eller fordærvet hurtigt,
Kolonial- og konservesvarer samt øvrige varer som af sundheds- og hygiejnemæssige årsager er leveret forseglet og hvor forseglingen/emballagen er blevet brudt,
Tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, herunder events og madkurser, når det følger af aftalen på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende ydelse skal udføres. Herunder også køb og salg af nytårsmenuer. Visse events eller madkurser kan være planlagt til at blive afholdt inden fortrydelsesfristens udløb er gennemført.
REKLAMATION
Vi bestræber os altid på at levere korrekte og mangelfrie varer og ydelser. Der kan være tilfælde hvor vi vil bede dig returnere den defekte vare, så vi kan undersøge den og/eller returnere den til vores leverandør. Du bedes derfor undlade at kassere defekte varer eller varer af dårlig kvalitet inkl. emballagen, indtil du har været i dialog med os.
Hvis du vil reklamere over en mangel, skal du give os meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen. I modsat fald taber du retten til at påberåbe dig manglen. Ved reklamation over fødevarer og drikkevarer beder vi dig give os besked hurtigst muligt efter du har opdaget manglen og samme dag efter modtagelsen. Mangler vil blive udbedret ved ombytning eller returnering af købesummen.
En aftale er en aftale… med forbehold
Vi forbeholder os retten til at ændre priser og menu på denne webside uden forudgående varsel såfremt råvarer stiger i pris eller levering af råvarer vanskeliggøres.
Allerede indgåede aftaler ændres naturligvis ikke uden forudgående information til vores kunde.
Vi udskifter vores menuer jævnligt af hensyn til sæson, råvarer og højtider.
Allerede indgåede aftaler ændres naturligvis ikke uden forudgående information til vores kunde.